Hvad gør en produktbeskrivelse god?
Er produktet til private, eller virksomhedsbrug?
Når man arbejder med produkter – det være sig i en indledende fase, eller med komplette, færdige produkter der er klar til markedsføring og afsætning på et marked, er der en hel del overvejelser som man skal gøre sig. De fleste af disse overvejelser er egentlig ikke svære, da det er konkrete love og reguleringer i markedsføringsloven der skal overholdes. Hvis man arbejder på konsumentmarked (også kendt som B2C-markedet), skal Markedsføringsloven overholdes for et minimum af information om produktet, som skal påføres produktets varedeklaration i form af en mærkat eller en skriftlig vejledning. Det samme gælder for forretningsmarkedet (B2B) hvor reglerne oftest er meget anderledes, og der er andre, specifikke krav til hvad der skal deklareres på eksempelvis kemikalier, arbejdsregler der skal overholdes, etc.
Produktbeskrivelsen som markedsføring
Herefter – og gældende for begge markeder er den markedsføringsmæssige beskrivelse af produktet. Igen er der forskelle og reglementer at tage højde for som skal overholdes, men herefter sætter kreativiteten ind, oftest for at tiltrække kunden og gøre opmærksom på produktets fortræffeligheder. Vil man beskrive fødevarer, er et appetitligt billede yderst vigtigt, ligesom en kort og indlevende beskrivelse som ”Søde, modne og friske Appelsiner”, giver forbrugeren et hurtigt overblik og har nemt til at gå til købsbeslutningen om køb, eller ikke køb.
Jo højere produktets kompleksitet er, des større en detaljegrad er påkrævet for at overbevise kunden om produktets kvaliteter. Tekniske produkter som biler, fladskærme, internetabonnementer, taletidskort og økonomiske produkter som Pensionsopsparing, Obligationslån og andre finansielle ydelser, kræver oftest deciderede konsulenter eller dedikerede sælgere, til at foretage beskrivelsen af produktet, hvorfor det specifikke valg af produkt er relevant for kunden, og hvorfor man skal vælge netop dette konkrete produkt, i et hav af forskellige usammenlignelige produkter. Her er produktbeskrivelsens opgave, at give en kort, præcis og kortfattet opstilling af hvad produktet er. Den detaljerede produktbeskrivelse skal man oftest læse flere gange, for at se om det er det rigtige valg af produkt, man køber.